
Den sidste sura
Af Zoë Ferraris
En ung kvinde findes død, midt i ørkenen. Druknet...
Da den 16-årige Nouf, datter af en prominent familie, er
forsvundet, kontakter familien en ven af huset, ørkenguiden Nayir
Shargi. Nayir, som er flasket op med traditionelle religiøse og
kulturelle holdninger, bliver sat til at stå i spidsen for
eftersøgningen af Nouf. Da Nayir efter 10 dage endnu ikke har
fundet spor af Nouf og er ved at give op, bliver liget af hende
fundet. Ved det efterfølgende ligsyn bliver det fastslået, at Nouf
ikke, som først antaget, er død af dehydrering men derimod har lidt
druknedøden…
Da familien tilsyneladende ikke er interesseret i at finde ud
af, hvem der har myrdet Nouf og hvorfor, tager Nayir sagen i
egen hånd. Det står snart klart for Nayir, at svaret skal findes i
den tilslørede arabiske kvindeverden.
For at få adgang til denne verden må han alliere sig med en
kvinde. Katya, den kvindelige laboratorietekniker der fastslog
Noufs dødsårsag, har modigt startet sin egen efterforskning, og nu
finder hun og Nayir sammen i en form for arbejdsfællesskab for at
finde frem til sandheden.
-
Anvendelse/målgruppe/niveau
Denne debutroman er noget så eksotisk som en ørkenkrimi kombineret
med elementer fra Virkelighedens verden. Flot forside med
en arabisk kvindes insisterende blik og med ørkenen som baggrund.
Det er ikke en roman for den typiske krimilæser og næppe heller for
den typiske læser af Virkelighedens verden. Befinder man
sig derimod imellem disse to målgrupper, og har man interesse for
arabiske og mellemøstlige forhold, får man en både underholdende og
interessant læseoplevelse
Beskrivelse
Den 16-årige saudiarabiske Nouf forsvinder kort før sit bryllup og
findes død i ørkenen. Hendes hovedrige familie har travlt med at få
dødsfaldet erklæret som en ulykke og med at få hende begravet. Kun
Noufs adoptivbror beder den rettroende ørkenguide Nayir om hjælp.
Nayir finder hurtigt ud af, at Nouf ikke er død en naturlig død,
men i det lukkede saudiarabiske samfund er det svært at få
oplysninger, og når man skal arbejde sammen med kvinder, er det
næsten umuligt. Velskrevet, interessant og velfungerende krimi, som
på alle måder er anderledes
Sammenligning
Forfatteren er amerikansk debutant og lægger sig i kølvandet af
populære romaner som Drews Haver af vand, 2009, og
Busfields Født i skyggernes tid, 2010, som igen står i
gæld til Hosseinis herostratisk berømmede Drageløberen,
2004
Samlet konklusion
Fremmedartet, underholdende og velfungerende krimi fra
Saudi-Arabien, som på mange måder løfter sløret for vestlige
læsere. For læsere af utraditionelle krimier og visse læsere af
Virkelighedens verden
Lektør:
Lone Krøgh
-
"Zoë Ferrraris kommer godt omkring det arabiske samfunds
mange spændinger, traditioner og paradokser, og hun gør det med
stor respekt for om ikke de troende mænd, der betragter kvinder som
andenrangsborgere, så i hvert fald for den del af islam, der
tilbyder mere dæmpede moralske værdier end dem, der pejles efter så
mange andre steder i verden".
"Sammen med sin enkle intrige er Den sidste sura
således endt som en tankevækkende og
fængende kriminalroman".
anmeldelse i
Information
"Ørkenkrimi underholder, forarger og
oplyser. Det er tiltalende, at denne ørkenkrimi hverken
lefler for 'østens mystik' i benovelse over de middelalderlige
saudiske normer, forklædt som 'moral', eller er forarget eller
frelst på den vestlige ligestillings vegne. Vi får en kriminalgåde,
som bruges til det, sådan en er eminent til: at fortælle noget om
samfundet. (...) Og denne krimi foregår ikke i Sverige, Allah være
lovet. Rigtig god gaveidé til den bredspektrede
krimielsker." Politiken (4 hjerter)
"Den kan varmt anbefales".
God-bog.dk
-
"...problemstillingerne er mesterligt skildret, og
personerne fremtræder levende og interessante".
Litteratursiden.dk
"..det som er bemærkelsesværdigt ved denne debutroman, er,
at handlingen foregår i en kultur, der har formået at bevare sine
hemmeligheder, og det løfter romanen op til et stort menneskeligt
drama" Entertainment Weekly
"…som en mulighed for en rejse ind i en anden verden,
er denne roman bedre end en tur på et "flyvende tæppe""
The Oregonian