
Middagen (paperback)
Af Herman Koch
Fire mennesker. Én middag. En uundgåelig beslutning...
En væsentlig roman om et moralsk dilemma: hvor langt kan og bør
man gå for at beskytte sine børn?
Kunne du lide FESTEN, vil du elske MIDDAGEN!
-
"En glimrende roman. (...) Koch lader elegant læseren følge
Pauls tanker under middagen, længere og længere ud mod kanten i
denne velkomponerede roman. (...) Man bliver ikke bare draget af
den uhyggelige historie, men også tvunget til at tænke over
subjektivitetens evige dilemma." Anne Lise
Marstrand-Jørgensen, Berlingske Tidende 
"Den hollandske megasælger Herman Koch kan evne at skrive en
foruroligende roman med suspense og en underliggende og anspændt
forventning om voldsomheder." Peter Hagmund, Fyens
Stiftstidende
"Middagen er en fabelagtig og fascinerende flot roman om ret
og uret, forældre og børn. Det er et uhyggeligt
spændende, overraskende og underholdende plot skrevet med nerve og
bid om, hvad vi ved om vores børn, og hvad vi helst ikke vil vide.
En historie om psykopati og grænseløs beskyttelse der nok skal
få mange forældre til at ligge søvnløse." Jan
Vandall, MetroXpress /Bogvægten.dk
-
"En skelsættende bog (...), klog og vigtig. Det er en
fantastisk morsom "ruske op bog", der nok er mere brug for, end vi
vil være ved. Jeg håber, man vil oversætte flere af Herman Koch"s
bøger. Det vil være en fornøjelse." Peter Duetoft,
Nordjyske

"Den hollandske forfatter Herman Koch debuterede allerede i
1985, men 'Middagen' er den første roman af ham på dansk. Der må
meget gerne komme flere romaner af ham på dansk, for 'Middagen' er
en fremragende og foruroligende roman, som udfordrer læseren om
hvad der er ret og uret, normalt og unormalt." Anne
Grete Jacobsen, Litteratursiden
"I hvor høj grad er vi ansvarlige for vores børns opførsel?
Herman Koch garnerer de moralske
dilemmaer med en ironisk skildring af den moderne restaurantkultur,
hvor tjenerne nærmest holder en messe over hver rets ingredienser.
(...) Romanen konfronterer læseren med spørgsmålet om, hvor langt
vi vil gå for at beskytte vores børn. Vil pæne middelklasseforældre
gå med til at dække over deres børns forbrydelser, hvis de ikke er
planlagt, gennemtænkt i deres konsekvenser og ikke ser ud til at
blive opdaget? Herman Koch viser os, hvor
mange ansvarsforflygtigende argumenter vi er villige til at
fabrikere." May Schack, Politiken
-
"Middagen af hollandske
Herman Koch er en makaber og velskrevet
roman.(...)Fortælleren er en arbejdsløs gymnasielærer, der med
humoristisk bid udstiller den snobbede og selvfede gourmet-verden.
Som læser morer man sig kosteligt, indtil det går op for én, at
fortælleren er rendyrket psykopat." Frank Sebastian
Hansen, Ekstra Bladet 
"Koch når han er bedst. Middagen er storartet
komponeret - fra start til slut." Het
Parool
"Mesterligt opbygget plot." Trouw
"Et restaurantbesøg bliver aldrig det samme igen, når
man har læst denne underholdende roman." De
Volkskrant
"Herman Koch er en enestående forfatter." Vrij
Nederland