
Ingen Engel
Af Jay Dobyns
Agenten Jay Dobyns gik undercover hos Hells Angels i forsøget på
at bringe dem til fald.
Følg hans oplevelser i denne spændende fortælling fra rockernes
rå verden.
Jack voksede op i en helt almindelig familie, havde sunde
interesser og var ganske dygtig til at spille amerikansk
fodbold. Der var intet i hans baggrund, som tydede på, at han en
dag skulle sidde kronraget og muskuløs med tatoveringer over det
meste af kroppen, overskrævs på sin mægtige Harley Davidson iført
en vest med et af de mest frygtede rygmærker i den vestlige verden:
Hells Angels grinende kranie.
Men Jack er heller ikke den, hans "brødre" tror, han er. I
virkeligheden er han undercoverbetjent. Den første politiagent som
nogensinde har infiltreret verdens mest kendte bikerklub. I næsten
to år levede og åndende han som et ægte medlem af bikernes
voldelige verden, og snart var han mere fortrolig med at smugle
våben, smadre modstandere og køre motorcykel end med at tilbringe
hyggelige stunder sammen med sin kone og børn. Han blev kendt som
"Bird", og han levede i bevidstheden om, at den mindste mistanke
ville koste ham livet.
-
Lektørudtalelse:
Anvendelse/målgruppe/niveau
Yndere af rockerbeskrivelser og kriminalstof vil have stor
fornøjelse af denne førstehånds beskrivelse af livet som Hells
Angel
Beskrivelse
Forfatteren er politibetjent og i en periode over 2 år gik han
undercover og infiltrerede Hells Angels i Arizona, USA med det
formål at afsløre vold og organiseret kriminalitet. Hans mission
lykkedes så godt, at han blev optaget som fuldgyldigt medlem og var
tæt på at glemme det egentlige formål med infiltrationen. Bogen er
hans personlige beretning, hvor man kommer tæt på et biker- og
rockermiljø præget af misbrug, vold og kriminalitet. En
nervepirrende og spændende beretning fortalt i et ligefremt og
letlæst sprog
Sammenligning
Bogen føjer sig fint ind i den efterhånden righoldige litteratur om
rockerverdenen og Hells Angels. Til sammenligning kan nævnes Henrik
Madsen: Gangster - Brian Sandberg, 2010 og Dødens
engle, 2006, som også er skrevet på baggrund af
politiinfiltrationer
Samlet konklusion
En spændende beretning om Jay Dobyns infiltration af Hells Angel og
hans liv på kanten af samfundet igennem 2 år
Lektør:
Bent Birk Kristensen
-
***** Birthe Strandby -
MetroXpress
"Jay Dobyns is a hero. Out of a sense of duty, he closed his
eyes and made a journey into Hell. For two years he walked
through the valley of the shadow of death, but thankfully, he lived
to tell this riveting story. Highly recommended!"
- William "Billy" Queen, Special
Agent
-
"Det er en interessant bog, der også er fængslende".
God-bog.dk
"Jay Dobyns roars through the gritty underworld of organized
crime that you never see in TV cop shows or read in the newspaper.
He reveals the true, violent face of outlaw bikers - but also the
tortured souls of the undercover cops who dare to infiltrate
them".
- Julian Sher, co-author Angels of Death: Inside the
Bikers' Global Crime Empire